Vild med vandsport

Nobelholmen kan næsten ikke ligge mere perfekt i forhold til at nyde et aktivt liv i samspil med vandet. Ud over den unikke placering ud til ejendommens egen lystbådehavn, kan du blive nabo til Københavns Roklub.

Til sommer står Nobelholmens nye lystbådehavn færdig. Det betyder masser af liv og vandsport for alle beboerne, og ikke mindst dejlig udsigt fra lejlighederne til det maritime havnemiljø.

Har man som beboer mod på endnu mere vandplaskeri, ligger Nobelholmens boliger ideelt placeret lige ved siden af Københavns Roklub.

Kom med i roklubben

Som nabo til den populære roklub, får du kort vej til den perfekte fritidsaktivitet, der både giver sved på panden, og en masse nye venskaber. Du skal ikke bruge lang tid på transport, men kan blot gå ud ad hoveddøren og direkte hen til din sport. Det kan næsten ikke blive nemmere at få pulsen op og komme i god form i hverdagen. Som en ekstra bonus, får du enormt stærke muskler i både arme, skuldre, ryg og ben – ja, du træner faktisk musklerne i hele kroppen når du ror.

Hvordan bliver jeg medlem?

Du kan sagtens blive medlem af Københavns Roklub selvom du aldrig har roet før. Er du på begynderniveau, kan du tilmelde dig roklubbens instruktionskursus. Kurset er perfekt til dig, der gerne vil teste om roning er noget for dig, og om det er lige præcis dén fritidsinteresse, du skal kaste dig over. Kurset foregår på vandet, hvor du sammen med de andre ”kaniner” (roningens-nybegyndere) lærer teknikker og øver samarbejde, og I sammen sejler længere og længere ture gennem Københavns Havn. Udover alt den tekniske læring, er kurset også en hyggelig social event, hvor I spiser sammen og ”bliver rystet sammen” til et fremtidigt fællesskab i klubben. Københavns Roklub er nemlig ikke kun aktiv og effektiv rotræning, men også venskabelig holdsport, hvor man lærer hinanden rigtigt godt at kende.

Du kan læse mere om sommerens kommende kurser og tilmelde dig her.

Roning for de helt unge

Roning er bestemt også for Nobelholmens unge beboere. Københavns Roklub tilbyder ungdomsroning til alle mellem 12-18 år, og roklubben er et rigtigt godt sted at få nye venner. Roning handler nemlig i høj grad om godt kammeratskab, og derfor afholder klubben også masser af sociale aktiviteter som f.eks. grillhygge, fester og træningsweekender. Om vinteren fortsætter træningen indendørs, med det fortsatte fokus på at styrke venskaber og holde formen ved lige, med hockey, gymnastik og cirkeltræning. Læs mere om klubbens ungdomshold her.

Nobelholmens fantastiske placering ved vandet i Københavns Havn, og beliggenheden klos op ad roklubben, er endnu et lækkert drys på toppen af det gode liv i Nobelholmen. Vil du læse mere om de eksklusive lejeboliger med vandudsigt, kan du finde plantegninger og priser her.