Shopping med udsigt til vandet

Hvem havde troet at frisk luft, lyden af bølgeskvulp og en fantastisk udsigt til vandet kunne kombineres med shopping? På Nobelholmen findes en helt unik mulighed for at få fyldt indkøbsposerne op, og samtidig nyde en af Københavns smukkeste gåture langs med vandet.

Start shoppingturen fra Nobelholmen klos op ad det rolige havneindløb, og nyd udsigten til glade roere fra den nærliggende roklub der ofte afholder kaproning. Det summer af liv i havnen, og der er altid meget at kigge på, men inden en lang shoppedag, er det vigtigt at få fyldt energidepoterne op og huske hyggen. Derfor er det oplagt at gøre et stop hos den populære café Kahyt og Kaffe, også kendt som ”Sydhavns flydende kaffebar”, hvor kaptajnen står klar til at byde dig ombord på skibet Jungfruhamn, der er ombygget til den hyggeligste lille kaffebar. Når maven er fyldt med havnens bedste kaffe og friskbagte lækkerier, går turen videre mod enhver rigtig shoppers paradis: Fisketorvet.

Fisketorvet byder på mere end 70 butikker, utallige restauranter og er kendt for sin kæmpestore biograf, der er blandt landets bedste. Her kan der shoppes løs i topbrands inden for mode og bolig, men der er også et stort udvalg af dagligvarebutikker til når køleskabet skal fyldes op derhjemme. Skal der mere eksklusive delikatesser på aftenens menu, kan hjemturen gå forbi Københavns kendte og elskede Supermarco, hvor man tilbydes ”en bid af Italien”. Supermarco er et italiensk madmekka med over 500 vine, ægte, italienske specialiteter og et overvældende udbud af oste, salami, pasta, olivenolie, chokolade og meget mere. Her er der selvfølgelig også mulighed for at tage aftensmaden med hjem, eller måske prøve køkkenets berømte tiramisu. Til sidst skal en dejlig shoppedag selvfølgelig afsluttes med et godt glas vin med vandudsigt, mens solen går ned over Nobelholmen. Vil du være en af de privilegerede beboere, der kan slå benene op og nyde dagens indkøb, så se oversigten over de ledige lejligheder her.