Oplev Hovedstaden fra vandsiden
Fra Nobelholmens boliger får du en oplagt mulighed for at opleve København fra vandsiden. Hop på en af de gule havnebusser, og se din by fra en helt ny vinkel.
Når man bor ved vandet, tager man selvfølgelig ikke kun med en almindelig gul bus, så tager man havnebussen. Fra Nobelholmen kan du springe på ved Teglholmen eller Bryggebroen og nyde den smukke rute fra den ene ende af Københavns Havn, til den anden. Sejlturen koster ikke mere end en almindelig busbillet, og du kan checke ind med dit rejsekort.
Det tager en lille times tid at sejle fra den sydlige ende af havnen, til stoppet ved Refshaleøen i den modsatte ende. Undervejs kommer du forbi nogle af Københavns prægtigste bygningsværker som troner ud mod vandet. De seneste år har det ene flotte byggeri efter det andet, gjort havnen til en eksklusiv samling af skylines. Havnebussen er en perfekt måde at opleve dem alle, og samtidig få en sjov sejltur som turist i din egen by. Glem alt om de dyre, sejlende turistfælder ved Nyhavn. Havnebussen tager dig forbi alle de kendte sights som f.eks. Den Sorte Diamant, Nyhavn og Operaen.
Sejl til Københavns bedste street food
De nye miljøvenlige, eldrevne havnebusser er partikel-neutrale og kan rumme 80 passagerer. Der er også god plads til barnevogne eller cykler, så det er bestemt også en mulighed at hoppe af og på undervejs, og cykle videre ud i byen. Vi kan f.eks. anbefale at hoppe af ved Nordre Toldbod, og gå en naturskøn tur ved Kastellet. Der findes mange dejlige steder i byen, som man kan nå langt hurtigere fra vandsiden.
Sejler I af sted ved aftentid, kan I slutte turen ved det sidste stop; Refshaleøen, hvor Københavns populære street food paradis, Reffen, tager imod jer med sit enorme udbud af lækre madoplevelser, drinks, specialøl og koncerter. De mange boder vrimler med spændende retter, og stemningen på en lun sommeraften, fås næsten ikke bedre. Bagefter kan I, mætte på mad og gode oplevelser, sejle hjem til Nobelholmen igen.
Foto: Noa Sophie Stoustrup
Havnebussens rute består af i alt 8 stop på skiftevis den ene og anden side af bredden langs havneløbet. I kan sagtens stå udenfor på dækket og nyde den flotte udsigt over byen, men skulle der komme en uforudset regnbyge, er det også muligt at søge indenfor i læ. Du kan finde en oversigt med køreplan og stoppesteder her.
Foto: Noa Sophie Stoustrup
I Nobelholmen bliver du nabo til vandet i Københavns Havn, og havnen bliver derfor også en helt naturlig del af, hvordan du bruger byen og transporterer sig rundt. Glæd dig til et liv ved vandet i Nobelholmens lejeboliger. Du kan læse mere om lejlighedernes fantastiske beliggenhed her.