OKTOBERS GO-TO-OPLEVELSER I KØBENHAVN

Efteråret har for alvor ramt Enghave Brygge og resten af København. For mange betyder det efterårsferie – en uge med tid til godt selskab og sjove oplevelser. Selvom du måske ikke skulle være blandt de heldige, der har efterårsferie, kan du sagtens tage ud og opleve nogle af de mange aktiviteter, som området omkring Nobelholmen har at tilbyde. Vi har samlet tre aktiviteter, der ligger i gå-, cykel- og sejlafstand fra Nobelholmens lejeboliger.

Til øltørstige entusiaster: Ølfestival 2021 – nu som aldrig før!
Som beboer i Nobelholmens eksklusive lejeboliger bor du kun få hundrede meter fra konferencecenteret Lokomotivværkstedet, der danner rammen om forskellige messer og arrangementer – når en pandemi altså ikke lukker det ned. Og nu er der godt nyt til alle trofaste ølentusiaster, der måtte undvære den årlige begivenhed i 2020. I år afholdes der nemlig atter den velbesøgte Ølfestival d. 22. og 23. oktober i København – en folkelig fejring af det gode øl og det gode selskab.

Årets udgave af Ølfestivalen afholdes ”nu som aldrig før”.

Du køber nemlig en billet online, som vil være gyldig i et bestemt tidsrum. Billetten inkluderer adgang til Lokomotivværkstedet, udstiller-guide, et smageglas og, vigtigst af alt, 10 smagsprøver på valgfrie ølvarianter. Du kan opleve mange, forskellige specialbryggerier fra hele landet som udstillere, heriblandt Anarkist, Husbryggeriet Jacobsen og Baldersbrønde Bryggeri. Uanset om du er til frisk IPA eller mørk Ale, er der garanti for at gøre sig nye, spændende smagsopdagelser. Hvis du ikke er til øl, har flere af de udstillende bryggerier også cider på drinkskortet.

Dato: 22. og 23. oktober 2021
Sted: Lokomotivværkstedet, Otto Busses Vej 5A, 2450 København

Et godt tip: Hvis du er medlem af Danske Ølentusiaster, får du fem ekstra smagsprøver ved at henvende dig i medlemsstanden på dagen.

Til de frygtløse: Kør en tur gennem et levende mareridt

Hvis du er blandt dem, der får et kick ud af at blive skræmt fra vid og sans, så har vi den helt rigtige aktivitet for dig: nemlig nyheden The Great Reset – Horror Drive Thru Edition. I anledning af Halloween, er Copenhagen Street Food på Reffen i denne måned forvandlet til et levende mareridt – en køretur gennem skrækindjagende scenarier og special effects, der giver selv den mest garvede gyserfan høj puls og sved på panden. Gyserruten køres i bil, men du kan ikke gemme dig! Soundtracket til oplevelsen spiller nemlig gennem bilradioens højtaler.

Uden at ødelægge den ildevarslende illusion, er det vigtigt at nævne, at alle ture foregår i et sikkert og kontrolleret miljø. Det er altid muligt at komme af banen, hvis det skulle blive for meget.

Dato: Fra d. 8. til 31. oktober 2021
Sted: Reffen, Refshalevej, 1432 København

Et godt tip: Hvis du ikke har en bil til rådighed, er der heldigvis lavet et samarbejde med bybilstjenesten SHARE NOW, der giver rabat på leje af bil til turen.

Til de kulturelle legebørn i alle aldre: Brug sanserne og bliv designer for en dag

I efterårsferien er der masser af sjove aktiviteter for legebørn i alle aldre, der gør Dansk Arkitektur Center til et besøg værd for hele familien. Du finder det ikoniske center på samme side af Københavns Havn som Nobelholmen – sejl langs vandet med havnebussen, eller tag turen langs Kalvebod Brygge og Christians Brygge på cykel eller gåben.

Kom ind sæt alle sanser i spil: Rutsj 4 etager ned, gå planken ud i VR og mærk, se og lyt til arkitekturen på ArkitekTUR for familier. Derudover skrues der max op for design – du kan nemlig opleve udstillingen med det ikoniske franske modehus Hermès, og lære de særlige teknikker direkte fra de franske kunsthåndværkere.

Dato: Efterårsferien i uge 42 – og resten af året for den sags skyld
Sted: Dansk Arkitektur Center, Bryghusgade 10, 1473 København
Et godt tip: Hele efterårsferien er der gratis entré

Nobelholmens eksklusive lejeboliger på Enghave Brygge er lokaliseret lige i midten af byens bedste oplevelser – som beboer er du altid i nærheden af det hele. Vil du vide mere om lejeboligerne eller det nye, spændende område, kan du læse mere her.