Mød din nye, grønne nabo

Nobelholmen har fået en ny nabo, og det er en særlig grøn en af slagsen. Rundt om hjørnet fra lejeboligerne venter BaneGaardens bugnende madboder, nyslynget honning, bæredygtige grøntsager og langbordsmiddage. Glæd dig til at bringe økologiske lækkerier med hjem i køkkenet i Nobelholmen.

Uderummet i Banegaarden

Økologiske gårdbutikker og madboder midt mellem Københavns høje bygninger, kan det nu passe? Ja, den er god nok. Kun fem minutter fra Nobelholmens lejeboliger er et nyt, grønt samlingssted ved at vokse frem. På det tidligere forladte DSB-område på Otto Busses Vej er ni gamle trælader blevet forvandlet til en charmerende minilandsby af grøn gastronomi. De tilgroede, næsten glemte ladebygninger har fået en gevaldig makeover, og står nu klar til at tilbyde alle Nobelholmens beboere velkommen med god kaffe, kolde øl og friske råvarer.

Du kan cykle til BaneGaarden fra Nobelholmen på kun 5 minutter.  

Tag på landet midt i byen

Med en hyggelig næsten Berlin-agtig stemning får du fornemmelsen af at være på landet, selvom du kun er et kort øjeblik fra Københavns nye havnekvarter. Den grønne gårdhave, fint pyntet med krydderurter og blomster, lægger i den grad op til hyggelige intimkoncerter, fællesmiddage og gode madoplevelser.

Er du på udkig efter økogrønt og snacks, skal du kigge ind i Aarstidernes gårdbutik, der i helt god, gammeldags købmandsstil pakker dine æbler og gulerødder ind i brune papirsposer. Mangler du inspiration til aftensmaden, eller grønt tilbehør til din friskfangede fisk fra havnen foran Nobelholmen, er det her, du finder sæsonens bedste råvarer i autentisk ”fra jord til bord” stil.

Alternativt dropper du den hjemmelavede aftensmad, og samler din familie til lækker, frisklavet mad fra en af de fristende madboder.

Glem alt om at skulle tage bilen langt, langt ud på landet for at finde biodynamiske frugter og grøntsager. I BaneGaardens madmekka findes tomater så store og røde, at det ville gøre selveste Frank Erichsen (a.k.a. Bonderøven) grøn af misundelse. Men BaneGaarden har også store visioner om at blive en ny kulturinstitution med et rigt udbud af foredrag, koncerter, kunst og fællesarrangementer.

Brug din aften i Banegaarden

Når du sidder i din lejlighed i Nobelholmen, og får lyst til hjemmebag og lækker takeaway, eller måske lidt god musik i solen, har du nu fået endnu et godt bud på listen over fede oplevelser i nærområdet.

Du kan også dykke ned i flere af havneområdets mange aktiviteter her.