Kort til Kødbyens
kulinariske oplevelser

Med en af byens mest centrale placeringer i byggeriet Nobelholmen, har man kun kort til Kødbyens overdådige udvalg af restauranter.

Alle københavnere ved godt at Kødbyen er stedet for de bedste cocktails, og det mest varierede udbud af gode madoplevelser. Her får du listen over nogle af de bedste go-to steder i Københavns tjekkede madmekka.

Kødbyens Fiskebar var en af de første restauranter der satte Kødbyen på Københavns kort over populære spisesteder. Her bliver begrebet: ”Alt godt fra havet”, taget til et helt nyt niveau, og gæsterne kan nyde østers, hummer og masser af frisk fisk, tilberedt med nyhøstede lækkerier fra lokalområdet. Lokalet er råt med en autentisk stemning, og Kødbyens originale omgivelser træder tydeligt frem. Fiskebaren er åben alle ugens dage med både frokost og aftenmenu, men er yderst populær, og vi anbefaler derfor at man reserverer et bord i god tid her.

En anden kendt spiller på Kødbyens storslåede madscene, er restauranten Paté Paté. Her er maden inspireret af det spanske og franske køkken, og man får mulighed for at smage lidt af hvert i kokkenes særligt udvalgte dele-menu.

Stemningen er hyggelig og rustik i bygningen der tidligere husede en leverpostejsfabrik, og man fornemmer hurtigt den trendy stemning, der er så kendetegnende for området.

Lad mundvandet løbe med et kig i den nyeste menu her.

Skal der bøf på gaflen, er Restaurant Mør et oplagt valg. Her er der fuld kul på køkkenet og garanti for en god ribeye. Menuen er bygget op omkring ild, varme og røg, og der er mad til enhver smag med et stort udvalg af kød, fisk og grønt. I barkortet finder du alt fra bartenderens kreative cocktails, til gode vine der kan komplimentere den lækre menu. Tjek det ud her.


Afslut det dejlige restaurantbesøg med en smuk aftenrute mod vandet og boligerne i Nobelholmen. Københavns lys blinker som farvede stjerner der genspejles i kanalernes rolige vand, mens man nyder turen hjem fra Kødbyens kulinariske paradis.